Duo Teknik udfører alle former for elinstallationer samt udfører vedligeholdelse på eksisterende installationer. Få efterset ejendommens installationer med jævne mellemrum, så der opnås sikkerhed for at en eventuel fejlstrømsafbryder virker tilfredsstillende og den nødvendige jordforbindelse er til stede.
Duo Teknik kan gennemmåle din installation for fejl og lign. samt om HFI/HPFI relæet opfylder lovens krav.
Alt bliver målt med nyt måleudstyr, så vi kan dokumentere alle måleresultater, som loven kræver af moderne installationer i dag.
HFI/HPFI – El installationer
PER 1/7-2008 SKAL ALLE ELINSTALLATIONER I PRIVATE HJEM VÆRE BESKYTTET MED EN HFI/HPFI AFBRYDER.
Nyere regler sætter fokus på HPFI. Fra den 1. januar 2008 har alle elinstallationer været omfattet af kravet om HPFI-afbryder til beskyttelse mod elektrisk stød. Kravet gælder almindelige stikkontakter med mærkestrøm til og med 16A, samt andre tilslutningssteder i faste installationer med overstrømsbeskyttelse til og med 20A. Disse bestemmelser gælder stort set alle installationsområder fra bolig og kontorer til installationer i industrivirksomheder.
Eksisterende installationer skal være forsynet med HPFI-afbryder. Dog kan bestående HFI-afbrydere i visse tilfælde opfylde kravene. Du bør derfor gennemgå og teste dine installationer, så du er sikker på at de lever op til de nyeste krav og i nødvendigt omfang opdatere dine installationer. Et forslag kan være at bruge den kompakte kombinationsudgave af en HPFI-afbryder og en automatiksikring!
Ved anvendelse af elektroniske reguleringer/styringer skal der anvendes en HPFI afbryder, f.eks. vaskemaskiner, opvaskemaskiner, computere, lysdæmpere og lign.